Teater Blik: “Regn”

– Dryp! Dryp, dryp!

Regn 1

Dryp, dryppedryp, dryp! Plaske, sjaske, sile, strømme, rumle, bumle, ramle…

Et regnvejr genskabes på scenen foran, over og rundt om børnene. Fra stilhed til de første vindpust, over dryppen og pjasken, til kulminationen i et tordenvejr, som langsomt stilner af igen. Solen kommer og cirklen er sluttet – luften er renset, og verden er ny.

Aldersgruppe: 0-5 år
Varighed: 30 min.

Spilletider:
Onsdag 26. november kl. 9.30 + 10.30
Spillested: Batidas Teaterhus

Billetterne er gratis – men billetbestilling er nødvendig!
Billetbestilling foregår telefonisk på 38 10 36 09 hverdage kl. 10-15 eller via mail på teaternordvest@batida.dk. Du er sikret billetterne, når du modtager en bekræftelse fra Teater Nordvest.

(Foto: Teater Blik)