Randers Egnsteater: “En lille ny”

En LIlle Ny - Randers EgnsteaterAlt har sin faste plads. Alt har sin egen lyd. Alt har sin egen farve. Alt er som det plejer at være. Det er godt. Det er trygt. Så ved man, hvad man har.

Men hvad er nu det?! Tingene er ikke på deres faste plads. Lyden lyder anderledes, og farven har fået en helt anden farve. Der er vendt op og ned på det hele, for der er en elle anden, der forstyrrer. En lille ny, der ikke ved, hvordan det plejer at være.

EN LILLE NY er en sanselig og billedmættet forestilling for det yngste publikum. En humoristisk og poetisk fortælling om den store gave det kan være, når ens verdensbillede forandrer sig.

Alder og varighed:
Aldersgruppe: 1½-5 år
Varighed: 40 min.

Tid og sted:
Tirsdag 24/10 kl. 9.30 + 10.45
Spillested: Batidas Teaterhus

Til formidlere:
Forestillingen lægger op til samtale om: Forskelligheder * At være åben for det der er anderledes

Billetterne er gratis – men billetbestilling er nødvendig!
Billetbestilling foregår telefonisk på 38 10 36 09 hverdage kl. 10-15 eller via mail på teaternordvest@batida.dk. Du er sikret billetterne, når du modtager en bekræftelse fra Teater Nordvest.