Batida: “Verdens mindste historie”

– er skrevet i en bog så lille, at kun virkelig små mennesker kan forstå den.

Batida - Verdens mindste historie
Et musikalsk møde mellem en almindelig pige og en mærkelig pingvin der kan stå på hovedet og fløjte. Pingvinen spiser fem fisk til morgenmad og taler flydende pingvinsk. Den har forresten slået sig ned i en gummistøvle, for et eller andet sted skal man jo bo.

Mon de to kan finde ud af at lege sammen?

På scenen befinder sig en mundharmonika, en trompet, alverdens strengeinstrumenter, to charmerende musikalske skuespillere, og den lille bitte bog som de små tilskuere får med hjem når det hele er forbi. Så kan de vise historien til nogen de kender.

 

Alder og varighed:
Aldersgruppe: 1½- 4 år
Varighed: 35 min.

Tid og sted:
Mandag 5/2 kl. 9.30 + 10.45
Tirsdag 6/2 kl. 9.30 + 10.45
Onsdag 7/2 kl. 9.30 + 10.45
Torsdag 8/2 kl. 9.30 + 10.45
Fredag 9/2 kl. 9.30 + 10.45
Spillested: Batidas Teaterhus

Til formidlere:
Forestillingen lægger op til samtale om: Frygt for det ukendte * Overraskelse og overgivelse * Kærligheden overvinder forhindringer

Billetterne er gratis – men billetbestilling er nødvendig!
Billetbestilling foregår via mail på teaternordvest@batida.dk. Du er sikret billetterne, når du modtager en bekræftelse fra Teater Nordvest.